Værkfører / Værkstedschef søges hos autoforum, Ringkøbing A/S

Vi mangler en ny værkfører / værkstedschef til “familien” hos autoforum, Ringkøbing A/S.

Bliv en del af vores succes hos autoforum, Ringkøbing A/S - Toyota er netop blevet kåret for at have Danmarks gladeste kunder i 19. år i træk, hvilket betyder at vi værner om vores kunder.

Ledelsen vil give dig støtte og sparring, mens du som værkstedschef får ansvaret for at videreføre og udvikle vores fantastiske værksted.

Vores nuværende værkfører, der har været ansat i over 35 år, har efter eget valg fået andre opgaver i virksomheden, og derfor er der plads til en ny "spydspids" på værkstedet.

Vi har en sund og positiv virksomhedskultur med plads til smil og hygge sammen med vores gæster. Vi er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Toyota og Nissan.

Vi går efter den rette person med lyst og vilje til at udvikle vores fælles virksomhed.

Vi vil være byens bedste forhandler - håber du vil med os på rejsen!

    
Ansøgning

Lyder dette job til lige at være dig, og har du lyst til at være en del af vores team, så send din ansøgning inkl. relevante bilag på mail: ringkoebing@autoforum.dk

Ansøgningen vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Jørgen Kolle på telefon 20 32 17 36 eller på mail: jk@autoforum.dk

    
Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Billede: Vores loyale medarbejdere….

Denne side benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere hende .

OK