Op til 10 års serviceaktiveret
garanti med
Toyota Relax
Slap helt af ved blot
at overholde dit
serviceinterval!
Hvordan bliver man en del af Toyota Relax?
Alle Toyota-modeller, der ikke er omfattet af den 3-årige fabriksgaranti, og som endnu ikke er fyldt 10 år eller har kørt 185.000 km., vil efter et serviceeftersyn på et autoriseret Toyota-værksted automatisk være omfattet af Toyota Relax.
Så hvis du normalt servicerer din Toyota hos os, vil din bil være omfattet af Toyota Relax, så længe du overholder serviceintervallet.
Har du ikke overholdt service? Har du serviceret din bil selv? Eller har du været hos et uautoriseret værksted?
Der ingen grund til bekymring!
Selvom du ikke har været hos os i et stykke tid, så kan du aktivere Toyota Relax garantien ved at få din bil serviceret hos os.
Hvad dækker Toyota Relax?
Den serviceaktiverede garanti dækker populært sagt alt det, der får bilen til at køre. Den dækker de dyreste reparationer på din bil, som ikke er forårsaget af slid eller skader.
F.eks. vitale dele af motoren, brændstofsystemet, gearkassen og meget mere.

De første tre år af bilens levetid, er den omfattet af fabriksgarantien. Det kræver blot et årligt serviceeftersyn at opretholde den. Når du efter de tre år fortsætter dine serviceeftersyn på et autoriseret Toyota-værksted, giver vi dig automatisk yderligere 12 måneders garanti for hvert service.
På samme måde får du automatisk Toyota Vejhjælp efter hvert service. Og kører du hybrid, har du 5 års (100.000 km.) garanti på hybridsystemet – og op til 10 års dækning af hybridbatteriet med et årligt Hybrid Helbredstjek.
Uanset hvor meget du kører, har du 3 års lak- og overfladegaranti samt 12 års gennem-tæringsgaranti. Og får du skiftet reservedele eller køber du tilbehør, er der altid 3 års garanti på de dele.
Udvider bilejernes tryghed
I mange år har Toyota i forvejen tilbudt et af bilbranchens bedste garantiprodukter med tre års fabriksgaranti på nye biler, fem års garanti på hybridkomponenter og op til ti års tryghed på hybridbatteriet. Men nu udvider Toyota – og i øvrigt også koncernens luksusmærke Lexus – alle Toyota- og Lexus-bilejernes tryghed ved at tilbyde helt op til ti års serviceaktiveret garanti eller 185.000 km.
Serviceintervallerne hos Toyota og Lexus er typisk ét år eller 15.000 km, alt efter hvad der kommer først. Hidtil har det udløst et års gratis vejhjælp, når man har fået serviceret sin bil på et autoriseret Toyota- eller Lexus-værksted. Men fremover får man altså ikke bare vejhjælp med helt gratis. Man får også forlænget den serviceaktiverede garanti, Toyota Relax, i et år eller 15.000 km, alt efter hvad der kommer først – uden at skulle betale ekstra.
Det er endda ikke kun nye biler, der kan opnå de op til ti års serviceaktiveret garanti hos Toyota og Lexus. Også mærkernes brugte biler, der ikke længere er omfattet af fabriksgaranti, og som måske endda heller ikke har overholdt service-intervallerne – enten fordi de måske kun har været til service engang imellem, eller måske fordi de ligefrem aldrig nogensinde har besøgt et Toyota-værksted.
Alle disse biler vil med et enkelt serviceeftersyn på et autoriseret Toyota- eller Lexus-værksted kunne få aktiveret garantien uanset bilens tidligere ejerskab, servicehistorik, eller om bilen er fx fire, syv eller ni år gammel, så længe bilen har kørt under 185.000 km og er under ti år gammel.
Dækker bredt
Toyota Relax dækker stort set ligeså bredt som fabriksgarantien og som udgangspunkt alt det, der får bilen til at køre. Til gengæld dækker den ikke service- og sliddele, der er de dele, som naturligt bliver slidt ved kørsel og brug, og som bliver holdt ved lige og udskiftet under de årlige serviceeftersyn.
Et eksempel er bremserne. Bremser består af ABS kontrolenhed, ABS-komponenter, hastighedssensorer, bremseforstærker, bremserør, bremsekalibre, bremseskiver, bremsetromler, forbindelser, begrænserventil, bremsehovedcylinder, bremsevæskebeholder, hjulcylindre, vakuumpumpe og bremseklodser.
Alt det er dækket af Toyota Relax – undtagen bremseklodser og bremseskriver. De bliver løbende udskiftet efter behov ved serviceeftersyn, og det er en udgift, man selv afholder – præcis som man gør med fx sprinklervæske og motorolie. Sker der noget med de øvrige dele af bremserne, vil de være dækket af Toyota Relax i op til ti år.
Toyota har udregnet en top-10 over de dyreste reparationer på en bil. Her ligger udskiftning af motor som en af de dyreste reparationer, der gennemsnitligt koster ca. 60.000 kr., og reparation af gearkassen, der gennemsnitligt koster ca. 25.000 kr. Hver eneste af de ti dyreste potentielle reparationer er dækket af Toyota Relax inkl. motorudskiftning og reparation af gearkassen.

